Mich Vraa: Ithaka, myter og skæbneslag
-
-
- 18:30 - 20:30
- Jernbanegade 3
3480 Fredensborg
- Bibliotek
- Fredensborg Bibliotek
I denne samtale åbner Mich Vraa døren til sit nyeste romanunivers ’Ithaka’ – en bevægende fortælling om forfatteren Alex Harper, der rejser til den græske ø Ithaka i jagten på sin forsvundne far og i håbet om endelig at forstå den fortid, der har formet ham.
I samtale med litteraturformidler Asger Malmmose Berndsen fortæller Mich Vraa om romanens tilblivelse, om temaer som svigt, ansvar, længsel, sorg og skæbne – og om den særlige græske kulisse, hvor både fortidens myter og nutidens virkelighed smelter sammen. Vi kommer tæt på både hovedpersonen og forfatteren selv, når samtalen folder sig ud om, hvordan man lever med tab, hvordan man skriver sig frem til en forløsning – og hvordan gamle gåder stadig kaster deres skygger ind i vores tid.
Arrangementet henvender sig til alle, der interesserer sig for litteraturens kraft, menneskets dybe længsler og de historier, vi bærer med os gennem livet.