Bogglad
I 2022 stod Fredensborg Bibliotekerne for projektet Bogglad, hvor målet var at gøre bøger til en naturlig del af børns hverdag i deres SFO’er.
Der blev indkøbt omkring 12.000 titler, som blev fordelt til de deltagende SFO’er i kommunen. Hver SFO fik derefter mulighed for at indrette deres eget mini-bibliotek, hvor børnene kunne gå på opdagelse i historier midt i hverdagen.
Efter et par år kan vi se, hvad det har betydet:
- Børnene vælger bøgerne og mini-biblioteket til
- Bøgerne skaber fællesskab og samtaler
- Læselysten spirer frem
Fredensborg Bibliotekerne kan dog langt fra tage hele æren for projektet. Slots- og Kulturstyrelsen støttede økonomisk – og SFO'erne på Kokkedal Skole, Nivå Skole, Humlebæk Skole, Langebjerg Skole, Fredensborg Skole, Karlebo Skole og Endrup Skole har gjort det til en stor succes i børnenes hverdag.
Se videoen for at se noget mere om, hvad det hele går ud på, og hvordan projektet blev til virkelighed.