Bliv bogopsætter
Er du fyldt 14 og ønsker du at blive bogopsætter? Så er det her på siden, du skal holde øje.
Jobbet som bogopsætter er et populært fritidsjob for mange unge. Der er derfor en del ansøgere, når en stilling som bogopsætter bliver slået op. Du kan se ledige stillinger som bogopsætter her på siden, ligesom vi ofte lægger et opslag på vores Facebook-side.
Som bogopsætter skal du have god fornemmelse for alfabetet og for decimaltal og kunne holde tungen lige i munden, når du skal finde rundt i bibliotekets mange opstillinger og regler for, hvordan bøgerne skal stå. Til gengæld får du et fritidsjob i hyggelige omgivelser med søde kolleger både blandt de andre bogopsættere og bibliotekets øvrige personale.
Vi tager ikke imod uopfordrede ansøgninger til jobs som bogopsætter, men hører gerne fra dig, når der er en ledig stilling.
Ledige stillinger
Nivå Bibliotek
Nivå Bibliotek søger bogopsætter til at arbejde et par timer 1-2 gange om ugen mandag til torsdag + hver 2. lørdag.
Vi søger dig, som er:
- 14-15 år
- frisk og glad
- har ordenssans
- er omhyggelig
- er god til skriftlig dansk og har forståelse for tal.
Vi tilbyder et fritidsjob i et godt arbejdsmiljø med søde medarbejdere, som nok skal sørge for en grundig oplæring.
Aflønning sker i henhold til de satser, der er aftalt med HK.
Lyder det som noget for dig, kan du få et ansøgningsskema på biblioteket eller sende en e-mail til bibliotekerne@fredensborg.dk.
Ansøg via e-mail
Hvis du ansøger via e-mail, skal e-mailen indeholde følgende:
- Dit fulde navn
- Din adresse
- Din fødselsdag og -år
- Dit mobilnummer
- Din skole og klasse
- En beskrivelse af, hvem du er, dine fritidsinteresser, og hvorfor du mener, at vi skal vælge dig til jobbet som bogopsætter
- En liste over ugedage og tidspunkter, hvor du kan arbejde (du kan vælge mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, lørdag).
Ansøgningsfrist: Tirsdag d. 10. september kl. 12.