Bogvogterkursus - et tilbud til børnehavens kommende skolebørn
Bogvogterkursus
Bogvogterkursus - et tilbud til børnehavens kommende skolebørn.
"Bogvogterkurset" er til børnehavernes store børn, der snart skal starte i skole. Tilbuddet viser på en sjov og legende måde børnene, hvad bøger kan bruges til, og hvordan man passer godt på dem.
Under forløbet taler vi om, hvad man kan bruge biblioteket og bøger til. Vi skal høre en historie om, hvad man kan bruge bøger til, gætte hvad der er sket med ødelagte bøger og quizze om, hvad man kan på biblioteket. Der god plads til samtale, nysgerrighed og børnenes egne erfaringer.
Afslutningsvis får børnene et bogvogterdiplom med deres navn på, som de kan få med hjem.
Forløbet er skabt med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan, hvor vi særligt fokuserer på læreplanstemaerne kultur, æstetik og fællesskab, kommunikation og sprog samt alsidig personlig udvikling.
I er velkomne til at medbringe madpakker, og i forbindelse med besøg på biblioteket er det som altid muligt at bestille en bogpose i forvejen, der støtter op om de emner, I arbejder med for tiden.
Kom meget gerne 10 min. før så børnene kan nå at undersøge børnebiblioteket forud for forløbet.
Vi glæder os til at tage imod de kommende bogvogtere på biblioteket!
Skriv til børnebib@fredensborg.dk for at lave en aftale om tid og sted
Varighed: ca. 30 minutter
Målgruppe: Børnehavebørn på mellem 5 og 6 år.