Lektørudtalelse

Forfatter: Erik Nicolaisen Høy

Anvendelse/målgruppe/niveau

Målgruppen er personer (eller pårørende til sådanne) som mener de drikker for meget uden at være alkoholikere. Altså personer med et overforbrug som ikke er uhelbredelig alkoholikere eller afhængige

Beskrivelse

Forfatteren har selv været i den situation, han beskriver. Bogen er en selvhjælpsbog, hvis formål er at få læsere med problemet til at drikke med måde, altså ikke helt holde op med at drikke. Generelt gennemgår bogen forskellige metoder og teorier, hvorefter forfatteren udvælger brugbare elementer til læserne. Det sker i form af praktiske råd, gode ideer, skemaer osv. Det teoretiske stof er definitioner og diskussion af disse, metoder, forebyggelse, motivation. Bogen har bilag med fakta om alkohol og alkoholisme, promilleberegninger og plads til notater. Sprogligt er bogen letforståelig og ofte direkte henvendt til læseren

Sammenligning

De andre bøger om emnet beskæftiger sig med decideret afvænning, såsom Minnesota-modellen og Anonyme Alkoholikere

Samlet konklusion

Selvhjælpsbog med anvisninger, råd og metoder til at nedtrappe læserens alkoholforbrug til et rimeligt niveau uden at holde op med at bruge alkohol som nydelsesmiddel