Lektørudtalelse

Forfatter: Iben Melbye

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Der er ikke så meget nyt, man kan sige om det 17. Asterix-album. Det hører afgjort til blandt de morsommere. Papiret er anderledes, mere blankt, og billederne står meget skarpt og fint. Cæsar og hans arkitekt Designius planlægger en udflytterby omkring Gallerbyen, som skal reducere denne til en slum(re)by. Længe klarer vore venner ærterne, hver gang romerne v.hj.a. slaver får ryddet en del af skoven, sår Asterix m. fl. trylleagern, og alt vokser op igen. De giver slaverne trylledrik for at få dem til at gøre oprør. Men der sker det pudsige, at de bruger deres kræfter til at føre fagforeningspolitik. Som voksen må man le, når man får sine associationer til hjemlige overenskomstforhandlinger. Men byen Urbanus (nams med det navn for en dansk oversætter!) bliver bygget, og som sande kolonialister (og turister) begynder de at gå på indkøb i "de indfødtes" landsby. "Hvor er her dog billigt o.s.v." Gallernes butikker formerer sig og blomstrer, og de er lige ved atglemmederesselvstændighed. Men Asterix får gennemført, at Trubadurix flytter ind i romerbyen. Og hans sang får romerne til at flytte væk. Til sidst kamp mellem garnisonen og gallerne. Mange skægge gags