Oslo 1965.14-årige Kim og hans tre kammerater er meget ivrige Beatles-fans. Deres liv er Beatles, piger, fester og skole. Ret ubekymret tilværelse. Gennem syv år følger man drengenes liv ogudvikling. Gymnasium, politisk stillingtagen. Vietnamkrig, studenteroprør og hippiebevægelse. Hash og narkotika. Drengene udvikler sig forskelligt men holder på trods heraf sammen og bevarer en artkammeratskab. Hovedpersonen Kim forsøger at læse på universitetet men kan ikke holde sammen på sig selv og sin tilværelse - alkohol/hash, forholdet til to piger og sine forældre m.m. bringer ham udi voldsomme kriser - han indlægges på psykiatrisk afdeling. Historien fortæller om en generation af unge - en epoke - der for vor tids unge er historie. Der er både spænding, humor og indlevelse ifortællingen, der forholder sig på en gang forstående/loyalt og dog kritisk overfor en tressergeneration, der var både famlende og frustreret. En kombination af indre og ydre spænding gør deniøvrigt megetomfattende fortælling meget intens. Meget relevant som supplement til arbejde med bl.a. ungdomskulturer og periodelæsning på 9.-10. kl. trin

Roman oversat fra norsk. Kim, i 1965 en 14-års skoledreng, fortæller indgående, detaljeret, med lune og særdeles suggestivt om sit og sine 3 kammeraters liv og udvikling i årene 1965-72.Drengene er stærkt optaget af the Beatles og deres musik, og deres udvikling skildres som en parallel til udviklingen i musikken. Historien er helt kronologisk fortalt, og hvert afsnit har enBeatles-plade som overskrift. I denne ramme fortæller Kim om drengenes meget forskellige udvikling i de for generationen så vigtige år i slutningen af Werne med opblomstring af nye politiske ogreligiøse bevægelser, studenteroprør, Vietnam-krig, narko og flippere, og ikke mindst ny musik. Den ældre generation har svært ved at overkomme de unges totale afvisning af deres liv og idealer, ogde unge har svært ved at finde et ståsted. Som den eneste af kammeraterne finder Kim det slet ikke og havner efter et halvhjertet forsøg på at studere på den lukkede afdeling. Der fortælles i enlet-flydende og engageret stil,ofte i en '60'er-jargon og med stærkt tidsbundne detaljer, der nok kan få uindviede til at ønske sig noter. En mursten, der trods mange kvaliteter nok først ogfremmest vil tale til generationen selv. I ungsomsafd. vil kun de allerældste og mest modne '60'er-læsere kunne kæmpe sig igennem den, men den er oplagt til en velfortjent succes hos et stortvoksenpublikum

Denne roman handler om fire drenges udvikling fra 1965 til september 1972, hvor Norge har sagt nej til medlemskab af EF. Fortælleren er Kim, der sammen med vennerne Gunnar, Seb og Olaidentificerer sig med The Beatles. De bliver dog aldrig som Beatles, får ikke en gang et band op at stå, tværtimod udvikler de sig forskelligt og vokser fra hinanden. Ligesom Beatles opløses, gårderes fællesskab også til grunde. 60-erne var ikke bare fed musik, det var også protest mod USAs krig i Vietnam, ungdomsoprør, 1968 med studenteroprør, Det tjekkiske forår, BlackPanter-demonstrationen ved OL i Mexico, det var narkotikabrug og -misbrug. Hos anmelderen, der er på samme alder som de fire drenge, gik den rent ind, så intenst beskrives perioden, så levendebeskrives oplevelsen af hvert nyt stykke musik, og så selvironisk (!) beskrives det politiske engagement. Hvert kapitel i bogen har som overskrift en titel på et Beatlesnummer, fordi handlingenrelateres til udviklingen i Beatles' musik. Sammenmed de fire hovedpersoner skildres en række bipersoner, så hele samfundslivet lægges for dagen. Romanen er dog ikke det rene nostalgiflip. De, dertror, at 60-ergenerationen fik det hele foræret, kan få deres opfattelse revideret, og bogen er relevant også for generationerne før og efter