Det er en ren nydelse at læse J. Franzens velstrukturerede, tørre, spidse og tankevækkende essays, nedskrevet mellem 1995 og 2001 om det at være alene i en støjende og distraherende (amerikansk) massekultur. Her har det offentlige rum opslugt det private. Samlingen begynder med at skildre forholdet til den Alzheimers-ramte far. Det er et stærkt portræt af den svækkede far, og hvordan sønnen oplever og ser det. Flere essays beskriver på fremragende vis forfatter- og læserrollen. Ganske enkelt beskriver han, hvordan verden og massemedierne påvirker ham og forhindrer ham i at bevare sin individualitet. Forfatteren appellerer til det dannede og reflekterede menneske. JF blev selv en del af mediemaskinen, da Korrektioner (amerikansk udgave 2001) udkom. Romanen blev udnævnt til at være den store amerikanske samtidsroman og modtog priser herfor. De samfundskritiske essays må blive et must for de mange, som tror på læsning og nærer lidenskab herfor. Som læser er man absolut ikke alene i J. Franzens selskab