Manic Street Preachers: Futurology

Tolvte studiealbum fra de erfarne walisiske post-punkere i den alternative musikgenre.

Stærk genkomst må man sige, for der er ikke bare trykket på autopiloten, bandet har formået at forny sig stort set hele vejen fra 1986 til nu. Lydbilledet er blevet mere mainstream siden starten, men altid med stærke melodier og endnu stærkere lyriske udladninger. Tag nummeret ”Walk me to the bridge”, der så vidt jeg kan tolke, omhandler den tidligere guitarist i bandet  Richey Edwards, der forsvandt i 1995 og ikke er set siden. Usentimental sang, stærkt leveret.  Albummet er et rigtigt Manic Street Preachers mesterværk, sært nok uden at de lyder som Manic Street Preachers.  Livtaget med de maniske gadeprædikanter virker som en fornyende tilgang til resten af livet. Kom roligt med flere livtag, vi er klar til det hele …

Materialer