Little brother af Cory Doctorow

Superspændende, tankevækkende og desværre aktuel ungdomsbog, som viser en del af overvågningssamfundets bagside.

Jeg læste Little brotheri ét stræk – fanget af handlingen og samtidig chokeret over hvor lidt der skal til, førend vi accepterer myndighedernes indgriben i privatlivet.

Marcus lever i en ikke så fjern fremtid i San Fransisco, hvor han går i High School. Grundet frygt for terrorisme overvåges borgerne i udstrakt grad. På skolen følges elevernes færden via ”ganggenkendelse”, hvilket fører til at eleverne – i hvert fald Marcus – lægger sten i skoene, så hans gang ikke kan genkendes. På den måde forlader han skolen uden at det registreres. Marcus er en computernørd, og han og hans venner deltager i et spil, som foregår både online og i real life. Mens de er på jagt efter en post i det virkelige San Fransisco, eksploderer en bombe i nærheden, og de tages til fange af sikkerhedspolitiet som formodede terrorister.

Uhyggelig fremtidsroman, der viser hvordan det kan gå, når vi ukritisk i tryghedens navn gradvis siger ja til mere og mere overvågning - for det er jo til vores eget bedste …

Af Nanke Linstow

Materialer