Forarbejdede plantebaserede fødevarer – et positivt bidrag til vores sundhed?
-
-
- 18:30 - 20:00
- Humlebæk Center 40
3050 Humlebæk
- Bibliotek
- Humlebæk Bibliotek
Forarbejdede fødevarer er en integreret del af vores moderne kost, men debatten om ultraforarbejdede fødevarer er stigende. Med dette oplæg vil Iben Lykke Petersen, lektor ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, forsøge at nuancere diskussionen om forarbejdede plantebaserede fødevarer ved at oplyse om forskellige typer af forarbejdning.
Iben vil have specielt fokus på, hvordan man som forbruger bliver bedre klædt på til at forstå forskellen på grader af forarbejdning, og hvorfor det kan være en god idé at forarbejde plantebaserede fødevarer for at forbedre ernæringskvaliteten af planteproteiner.
Udover den industrielle forarbejdning udfører vi også en række forskellige forarbejdningsprocesser i køkkenet, som også har betydning for sundheden. Vi kan fra forskningen pege på at det at forarbejde ikke er entydigt sort-hvidt. Det er op til os forskere, producenter og forbrugere sammen at finde en balance. Lad os diskutere, hvordan forarbejdede plantebaserede fødevarer kan bidrage positivt til vores sundhed, velvære og den grønne omstilling.