Den allerliderligste skare - En fortælling om kolonisterne i Grønland 1728-1731
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Almindelig: 75 DKKForeningen Norden: 60 DKKBiblioteksklubben: 60 DKK
- Sted
-
Humlebæk Bibliotek
Humlebæk Center 40,
3050 Humlebæk
Audience
VoksneBibliotek
Humlebæk BibliotekArrangør
Fredensborg Bibliotekerne Foreningen Norden, Fredensborg LokalafdelingEn levende fortælling om et helt særligt kapitel i den dansk-grønlandske historie. Den ”allerliderligste skare” fortæller om den ekspedition der blev udsendt af Frederik IV i 1728-1731 for at igangsætte en kolonisering af landet. Dansk dominans over det enorme stykke land skulle sikres. Der skulle bygges nye kolonier for at få kontrol over den grønlandske befolkning, der skulle rejses et fort som kunne afskrække konkurrerende nationer fra at fatte interesse for området, og en europæisk kolonibefolkning skulle grundlægges. Over 100 mænd og kvinder fra alle samfundslag blev derfor sendt nordpå. Der var officerer og søfolk, håndværkere og embedsmænd, og ikke mindst en skare tidligere straffefanger, mænd og kvinder, som forinden var blevet tvangsgift som forberedelse til deres mission: at formere sig og befolke en ny koloni.
Foredraget af bogens 3 forfattere tager udgangspunkt i denne vilde, vedkommende historie. De er: Christian Sune Pedersen, forskningschef ved Nyere Tid og Verdens Kulturer på Nationalmuseet, Emil Andersen, ph.d. stipendiat på Nationalmuseet og Rasmus Voss, journalist og museumsinspektør ved Nationalmuseet.
Arrangeret i samarbejde med Foreningen Norden, Fredensborg Lokalafdeling.