Helga Isager: Strik som kunst og håndværk
- Tid
- 18:30 - 21:00
- Pris
-
Almindelig: 75 DKK
- Sted
-
Fredensborg Bibliotek
Jernbanegade 3,
3480 Fredensborg
Helga Isager er en af de mest indflydelsesrige danske strikkere og medejer af garnfirmaet Isager, som siden 1977 har leveret skandinavisk strikdesign og kvalitetsgarn i naturfibre til strikkere verden over.
Med sit mærke Amimono har Helga Isager fornyet strikningens håndværk og mode ved at sætte traditionelle teknikker ind i en sofistikeret og nutidig kontekst med principper om enkelhed og elegance. Helga Isager er også en erfaren formidler som gæstelærer på Skals – Højskolen for Design og Håndarbejde og foredragsholder rundtom i verden.
Oplev hende når Helga kommer forbi Fredensborg Bibliotek og fortæller om sig selv, sin baggrund og tager et udvalg af strik med for at dele de overvejelser, hun gør sig, når hun designer. Herefter vil vi strikke prøver med nogle af de teknikker, hun anvender.
Efter workshoppen fortsætter vi i garnbutikken Garnvärk, som ligger på den anden side af gaden og er medarrangør af aftenen. Her er der mulighed for at købe Helga Isagers strikkeopskrifter og bøger og få dem signeret og gå på opdagelse i butikkens kvalitetsgarn, hygge med sit strik, få gode råd og udveksle idéer.
Så tag dit strikketøj med under armen og kom til en aften fuld af inspiration i selskab med en af Danmarks førende strikdesignere.