Giv dine børn ekstra motivation til at læse i sommerferien.
Børnebibliotekernes landsdækkende læsekampagne Sommerbogen sætter fokus på læselyst, fællesskab og hyggelige feriestunder, og alle kan være med - uanset læseniveau.
Hele sommeren kan du låne bøger og hente et udfordringsark på biblioteket, så du kan komme godt i gang med sjove og spændende læseudfordringer.
Når du afleverer dit udfyldte udfordringsark senest 14. august, belønnes du med en is - og får samtidig chancen for at vinde flotte præmier i den nationale lodtrækning om at tømme en boghandel på bare 5 minutter.
For børn 6-15 år.