Jeanette Jensen

Bibliotekar, cand.scient.bibl
Gruppe:
Telefon:
72 56 54 72

 

Hvad er din funktion på biblioteket?
Jeg er typisk at finde i udlånet ved voksenafdelingen eller som vært ved forskellige arrangementer, såsom samtalesalonerne og livestreaming af naturvidenskabelige foredrag ved Århus Univeristet. Jeg er også en af kræfterne bag hjemmesiden her og er generelt med til at sætte fokus på læring, dannelse og medborgerskab.

Hvad kan du godt lide at læse?
Den bedste bog jeg nogen sinde har læst og som er kommet dybest under huden på mig er Franz Kafkas ”Processen”. Derudover elsker jeg at læse bøger fra beat-genren, Murakami, unge danske forfattere, fantasy og paranormal romance a la Twilight og True Blood-serierne

Hvilken musik kan du godt lide at lytte til?
Jeg elsker musik og lytter til rigtig meget forskelligt. Men blandt mine favoritter kan jeg nævne Tom Waits, The tallest man on earth, Mouritz/Hørslev, Bright Eyes, Jan Johansson og Hildegaard von Bingen.

Hvilken slags film er du til?
Jeg ser helst film med en god historie eller som giver et indblik i en anden verden. Af fantastiske film, som jeg har set på det seneste, kan jeg nævne Rebelle, Citronlunden, Hobbitten, The Great Gatsby og Oppe på Valmuebakken.

Hvad går du ellers og laver, når du ikke er på biblioteket?
Jeg drømmer, om at købe mig et lille hus med økologisk have og intelligente regnvandsløsninger.

Hvad vil du fremhæve ved biblioteket, som det allerbedste?
Det allerbedste ved biblioteket, er at der kommer så mange forskellige mennesker forbi. Vi vil gerne prale med, at vi har et tilbud, hvor der er noget for alle. Lige adgang til viden og kulturelle oplevelser er en af de smukkeste tanker bag vort demokrati.

Jeanette Jensen