Lektørudtalelse

Forfatter: Morten Langkilde

Kort om bogen

Veludført selvbiografisk tegneserie om tegneren Keramidas, der både som spæd og som voksen gennemgår komplicerede hjerteoperationer. For voksne læsere af tegneserier, der vil mere end at underholde

Beskrivelse

Tegneserieskaberen Keramidas var et af de første børn, der gennemgik en åben hjerteoperation. Som voksen falder han om under en motionsfodboldkamp. Bogen beskriver hele det efterfølgende sygdomsforløb. Fra de første undersøgelser på hospitalet, over operationen, til alle de psykiske tilstande, hovedpersonen gennemgår før, undervejs og efter

Vurdering

Glimrende formidling af et tungt emne, der sjældent behandles i tegneserier. Tegningerne er udført i klassisk fransk/belgisk humoristisk stil med masser af farver, sprællevende karakterer, og inddragende layouts. Det giver luft til den dystre fortælling og driver historien fint fremad. En flot og vedkommende tegneserie, der også indeholder sekvenser, der visuelt innovativt beskriver komplicerede lægelige procedurer

Andre bøger om samme emne

Keramidas er et stort navn i Frankrig, men på dansk er han kun tidligere udgivet i den overraskende Disney-steampunkhistorie Mickey's craziest adventures