Lektørudtalelse

Forfatter: Karsten Boll

Kort om bogen

De tre første bøger i serien "Musikkens største" - "Carl Nielsen", "Mozart" og "Beethoven". Bøgerne fortæller om komponisternes liv fra deres barndom til deres død. For 10-12 år

Beskrivelse

Fælles for de tre titler er, at der fortælles om, hvordan de kom i gang med at spille og komponere musik i deres barndom. Alle tre var så heldige, at der var voksne, der opdagede deres talent. Dernæst får vi noget at vide om de besværligheder, de havde, inden de blev berømte komponister. Teksterne har en sværhedsgrad på lix 18 "Carl Nielsen", lix 23 "Mozart" og lix 21 "Beethoven". Preben Winther har lavet tegninger i gråtonede nuancer, som er sat ind i teksten på udvalgte steder

Vurdering

De tre titler giver et fint indtryk af, hvordan de tre komponister levede og var som personer. Tegningerne er med til at skabe datidens tidsbilleder, der beskrives i teksterne

Andre bøger om samme emne

 Carl Nielsen er et materiale, hvor der også følger en cd med musikeksempler med. Den er lidt sværere end denne titel. Det samme gælder for Beethovens klaver og Tryllefløjten. Endvidere er der serien "Musikhistorien" i 10 bind fra Folkeskolens Musiklærerforening til de meget interesserede