Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Posy Montague er vokset op i det smukke Admiral House. Mens hun nærmer sig de 70 år, får hun klarhed over den forfærdelige tragedie, der kom til at præge hele hendes liv. Men også nutiden presser sig på og Posys to sønner har hver deres problemer. Indtagende slægtsroman for voksne kvinder

Beskrivelse

Posy overvejer at sælge sit smukke barndomshjem. Admiral House har mistet fortidens glans, og hun har simpelthen ikke råd til at renovere det kæmpe palæ. Men der er også mange følelser bundet til Admiral House. Det var i huset her at hun, som barn, havde mange lykkelige stunder med sin far inden en tragedie siden tvang hende til at flytte fra huset i mange år. Det har også dannet rammen om hendes to sønners opvækst, og særligt haven har en helt særlig betydning for den botanikeruddannede Posy. Hendes to sønner har også nu, på hver sin måde, brug for støtte. Selvom Posy snart bliver 70 år, drømmer hun stadig om at opleve kærligheden, og da hendes ungdomskæreste pludselig dukker op, varsler det et opgør med fortidens fortielser

Vurdering

Lucinda Riley leverer her en indlevende slægtsroman i vanlig stil. Det fungerer som altid glimrende, og der er underholdning fra første til sidste side i den dialogbårne roman. Posys historie giver et glimrende billede af kvindeliv i England helt fra 1940'erne og til nutiden. Og hvor er det befriende, at også en ældre kvinde får lov til at udleve sit kærlighedsliv

Andre bøger om samme emne

Nyd også familiehemmelighederne i Sue Moorcrofts En sommer i Italien