Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Trap

Kort om bogen

"Big Brian Thorn var overbærende, straffende, lunefuld, ikke nogen stor fan af homoseksuelle og noget som helst alternativt, men han elskede tydeligvis sine sønner på sin egen fejlbarlige måde". En young adult roman om identitet, for alle aldre men især unge

Beskrivelse

Adam Thorn er yngste søn i en stærkt religiøs præstefamilie, hvor faderen Big Brian er enormt dominerende. Både Adams venner og tilsyneladende også familien ved at han er homoseksuel. Vi følger Adam på en enkelt dag i hans liv, en dag hvor der bl.a. skal være afskedsfest for hans ulykkelige kærlighed Enzo. Sideløbende med Adams fortælling, følger vi den myrdede pige Katie, der bevæger sig ud på en hvileløs vandring efter sin morder

Vurdering

Dette er en meget velskrevet og underholdende coming of age roman. Bogen foregår på en skelsættende dag, hvor hovedpersonen gennemgår en udviklingsstrøm hvor han er tro mod sig selv og falder på plads som menneske. Bogen er af høj litterær kvalitet, med mange analysemuligheder, og der trækkes tydelige referencer til Virginia Woolfs Mrs. Dalloway (Ved Jørgen Christian Hansen). Bogen giver også en anderledes og stærk beskrivelse af at være ung og homoseksuel. Samtidig balanceres smukt mellem en realistisk og fortryllet stemning. Denne lektørs bedste læseoplevelse i år

Andre bøger om samme emne

Kan bedst sammenlignes med Patrick Ness' egen Vi andre bor her bare. Blandt andre forfattere der skriver for og om unge på samme høje niveau, kan nævnes John Green