Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Anvendelse/målgruppe/niveau

Både for læsere af psykologiske romaner og interesserede i især Østfrontens historie under 2. verdenskrig

Beskrivelse

Pasternak har tidligere skrevet bl.a. litteraturhistorie, men er især kendt for sit krimimakkerskab med Christian Dorph. Vi er i Hviderusland i juli 1943, hvor kriminalmanden Heinrich skal finde gerningsmanden til mordet på en SS-general. Han har et vist makkerskab med barndomsvennen Manfred, der er SS'er. Heinrich prøver at lave et hæderligt stykke arbejde, men presses hele tiden på det menneskelige af Manfred, der er SS'er med hud og hår. Det er en meget barsk og original historie, der bygger på omfattende research og inddrager en række historiske personer i en flot beretning om kamp for menneskelighed på den tyske østfronts værste sider

Sammenligning

Der er få danske romaner, der skildrer Østfronten og SS fra tysk side, men sidste år udkom Kristian Massey Møllers Nazisten, der tematisk ligger op ad Pasternaks roman

Samlet konklusion

En flot og barsk roman om menneskelighedens og samvittighedens vilkår i skyggen af SS' rædsler på Østrfronten