Lektørudtalelse

Forfatter: Allan Thomsen Volhøj

Anvendelse/målgruppe/niveau

Til nye løbere, og løbere der vil prøve at være mere systematisk med deres løb, eller træne op til at kunne løbe en specifik distance

Beskrivelse

Bogen er skrevet af Henrik Jørgensen, en af Danmarks bedste konkurrenceløbere gennem tiden, Jørgensen har også mange år som fritidsløber på bagen. Bogen er skrevet i et let og forståeligt sprog, at Jørgensen ikke er egentligt idrætsuddannet gør, at der ikke er komplicerede fysiologiske termer. Bogen indeholder 6 løbeprogrammer til 5 og 10 km. 2 for begyndere, 2 for let øvede og 2 for øvede. Derudover er der tips og tricks til, hvordan man holder motivationen ved lige. Men hoveddelen af bogen er løbeprogrammerne. Jørgensen er ikke den store fan af højteknologiske løbegadgets som pulsure og gps, men mener de kan være en god hjælp hvis de får en op af sofaen og ud at løbe

Sammenligning

Bogen er udgivet før i 2007. Den foreliggende er i det store og hele identisk med udgaven fra 2007, der er tale om meget få rettelser. Desuden findes der ganske udmærkede træningsguides på nettet, der dog er knap så pædagogiske og overskuelige som denne

Samlet konklusion

En af de bedste løbeguide der findes, men har man den tidligere udgave kan denne udværes