Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

For dig som søger hylden med klassikere er her et af de stærkeste socialrealistiske kvindeportrætter i litteraturhistorien. Vi følger skæbnen for den islandske pige Salka Valka, som i 1900-tallet udfordrer tidens krav til livet som kvinde, tager job i fiskeriet og bl.a. gør oprør ved at smide skørterne til fordel for bukser

Beskrivelse

Vi er på Island i 1900-tallet. En ugift og fattig Sigurlina flytter med sin datter, til det lille fiskelejer Osøre. Her kæmper Frelsens Hær og socialister om at vise menneskene vejen til frelsen. Det liv de to møder i fiskerlejet er hårdt og fordrukkent. Sigurlina slår sig sammen med en af de lokale, som senere voldtager den kun 11-årig Salka. Mange ulykker fører frem til at Sigurlina drukner sig i havet og Salka står nu helt alene i livet. Og hun udfordrer nu det mandsdominerede samfund ved at iføre sig mandebukser og arbejde ved fiskeriet. Kærligheden møder hun i glimt, men desværre også utroskabens grimme ansigt. Romanen kom for første gang på dansk i 1934. Denne udgave har forord af Kristin Marja Baldursdóttir. Halldór Laxness (1902-1998) fik i 1955 Nobelprisen i litteratur

Vurdering

Romanen er en stærk socialrealistisk litterær perle. Et plus er forordet, hvor Baldursdóttir fortæller, hvad romanen betyder for hende

Andre bøger om samme emne

Seneste udgave er fra 2008: Salka Valka. Et moderne kvindeportræt fra Island findes fx i Havblik