Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Kort om bogen

Billedbog med en blå figur med stramme brune bukser og store gummisko, som ikke vil have at du læser bogen. Hvis du alligevel læser videre vil den blå figur gøre alt for at få dig til at stoppe! For børn på 3-7 år

Beskrivelse

En blå figur med arme og ben forsøger at stoppe læseren. "Vær sød at stoppe her!", siger figuren, som også forsøger sig med overtalelse, trusler og bestikkelse af læseren med penge. Der er en bestemt grund til at læseren ikke skal nå frem til sidste side, i følge den blå figur, som bliver ret desperat. Forfatteren er australsk komiker. Bogen udkom i efteråret 2016 og var oprindelig kun tænkt til at være trykt i et eksemplar til forfatterens nevø, George, men blev altså udgivet og solgt i mange eksemplarer på flere sprog, som fx nu også på dansk

Vurdering

Bogen er morsom og provokerende på den kildende og friske måde, som nok vil more mange børn. Den giver også mulighed for at tale med børn om hvordan bøger kan virke, og hvad der sker når bogen henvender sig direkte til læseren

Andre bøger om samme emne

Børn og voksne som kan lide B.J.Novaks Bogen helt uden billeder og Richard Byrnes Vi er i den forkerte bog!, vil også more sig her, samtidig med at læserne, store som små, får noget at tænke over og tale om