Lektørudtalelse

Forfatter: Louise Urban Andersen

Kort om bogen

Grundig bog om kvinden som vinforbruger. Kan læses af alle, der interesserer sig for vin, men kvinderne er i fokus

Beskrivelse

Efter forord og præsentation af forfatterne, sættes fokus på kvinden som vindrikker. Lugte- og smagssansen samt hjernens reaktion på vin sættes under lup, inden der tages fat på kvinden som vinkøber. Vinens sprog, de forskellige vinstile og druernes karakteristika beskrives. Der er 5 tips til at finde sin egen vinsmag, og guide til at vælge vin på restaurant. I et afsnit for sig stilles der skarpt på biovine, økologiske vine og bæredygtig vindyrkning. Herefter beretter en række kvindelige vineksperter om deres passion. Hvordan vælges vinen til hverdag og fest, hvordan anvendes vin i madlavningen og ikke mindst, hvordan serveres vinen. Den sidste del af bogen fokuserer på vin og sundhed i flere sammenhænge, fx kroppens reaktion på indtagelse af vin i forbindelse med træning, dilemmaet i forhold til kræft, alkohol under graviditet og sluttelig, et afsnit om alkohol og rus, tømmermænd og misbrug

Vurdering

Bogen er gennemarbejdet og medtager stort set alle aspekter af emnet

Andre bøger om samme emne

I 2012 udkom Kend din vin kvinde - og nyd den med større glæde, der omhandler mange af de samme emner som denne bog, men nærværende bog er mere omfangsrig og deraf grundig