Lektørudtalelse

Forfatter: Anny Skov Madsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen om Mødrehjælpens historie fortæller om synet på moderskabet og om Mødrehjælpens arbejde igennem mere end 100 år. Den henvender sig til alle, der frivilligt eller professionelt er engageret i samfundets udvikling. Fortællingerne om otte unge mødre, der har brugt Mødrehjælpen appellerer til andre i samme situation. Den er velegnet til opgavebrug på ungdomsuddannelserne

Beskrivelse

De første initiativer til at hjælpe ugifte mødre og deres børn blev taget i begyndelsen af 1900-tallet. I 1939 blev Mødrehjælpen en landsdækkende offentlig organisation indtil Bistandsloven kom i 1976. I 1983 genopstod den som en privat organisation, der arbejder med rådgivning, oplysning samt fremme af lovgivning. Bogen fortæller om de ugifte mødres vilkår, om seksualmoral, prævention, abort, vold samt om de politiske diskussioner og de forskellige love, der op igennem århundredet sikrede rettigheder. Pionerer som Vera Skalts og Hanne Reintofts indsats er medtaget. Otte portrætter af forskellige unge mødres brug af Mødrehjælpen sætter Mødrehjælpens frivillige indsats i perspektiv. Sort/hvide fotografier. Forfatteren er kendt for den populære Lillys Danmarkshistorie

Sammenligning

Vera Skalts har skrevet Mødrehjælpens epoke, 1982. Suzanne Giese: Moderskab, 2004 er en kulturhistorisk gennemgang af emnet

Samlet konklusion

En velfortalt, let tilgængelig og vigtig historie om de mange aspekter af moderskabets historie og Mødrehjælpens arbejde gennem de seneste 100 år. For alle, der er engageret i samfundsudviklingen