Lektørudtalelse

Forfatter: Anne-Meta Lind Brunsborg

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen, der handler om unge fra årtiet nullerne, henvender sig især til unge og til læsere af ny, dansk prosa. Enkelte noveller vil måske kunne bruges til undervisning

Beskrivelse

Samlingen består af 12 korte noveller. De skildrer en række unge i 20'erne i København. Nogle af de unge er hovedpersoner i nogle noveller og bipersoner i andre. Mange af dem har ar på sjælen. De søger at dulme uroen og tomhedsfølelsen med jagt på stoffer og sex. Der er et utal af samlejer i bogen, uden at den derved bliver pornografisk. Her er i flere tilfælde tale om grænseoverskridende sex: på stoffer, analt, med flere personer på én gang, med vold, med kvælning, med terrorhandling. Her adskiller samlingens sidste novelle sig i sprog og beskrivelser ved en stor forelskelse, der sætter de øvrige fortællinger i et grelt relief. Der er meget direkte tale og dialoger. Sproget bruges eksperimenterende, ofte meget elegant, som fx i Ryster: "Tre uger før mødet på cafeen døde Lindas far ikke...Linda var ikke et incestoffer i sin barndom." Eller fra samme: "Inden solen går ned, vil Linda blive kørt over, Rasmus vil finde sin hund død, Line vil blive udsat for voldtægt, og Tom vil møde Mads. Solen går ned kl. 20.44..."

Sammenligning

Det er Grimms første bogudgivelse. Hans navn forbindes ellers med en række rock- og techno-udgivelser. Han har bl.a. har været sanger og sangskriver i Decorate. Decorate

Samlet konklusion

Jeg kan kun anbefale samlingen som en hudløs beskrivelse af unge i et depraveret miljø, der især findes i større byer