Filmvurdering
Anvendelse/målgruppe/niveau
Fin og rørende japansk film om musik, liv, død og forsoning. Filmen modtog i 2008 en Oscar som årets bedste udenlandske film. Det er en film med mange kvaliteter, og den har bred appel
Beskrivelse
Den unge cellist Daigo Kobayashi har haft store ambitioner som musiker, men da han mister sit arbejde, er han parat til at gå helt nye veje. Han søger og får et job i sin gamle hjemby - et job, som han tror er inden for rejsebranchen, men som viser sig at være et lavstatus job med at gøre døde mennesker fint i stand og afvikle de gængse ritualer, inden de døde lægges i kiste og overtages af bedemændene. Selv om han i starten er led ved arbejdet og skammer sig over det, så bliver han gradvist mere og mere stolt af det og værdsætter ikke mindst sin menneskekloge chef. Han lærer at anerkende døden som en naturlig del af livet, og at det aldrig er for sent at forsone sig - heller ikke med de døde. En utrolig smuk og rørende film, der ikke er så speciel, som den måske her kan lyde. Det er en film, der spiller på hele følelsesregistret og som nogle gange bevæger sig faretruende tæt på det sentimentale. Men den kan ikke undgå at gøre indtryk og give stof til eftertanke
Sammenligning
Det er instruktøren Yojiro Takitas gennembrudsfilm uden for Japan. Mange andre film har døden og forsoning som tema bl.a. Riding alone for thousands of miles og Når kirsebærtræerne blomstrer
Samlet konklusion
En dybt rørende og meget vellykket film om nogle af livets store spørgsmål. Nogle vil dog muligvis finde den lidt vel sentimental