Lektørudtalelse

Forfatter: Jens Verner Nielsen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Den kendte fortælling om gnieren Scrooge, der efter julenat af et spøgelse og tre ånder at være blevet konfronteret med sit hidtidige liv og dets mulige miserable afslutning lægger sit livhelt om og bliver en glad menneskeven, foreligger her i en pragtudgave i stort format og meget lækkert udstyr. Teksten er ikke tillempet børns læsning, men nyoversat til et nuanceret og mundretsprog, der er tilgængeligt for større børn uden at sætte den originale sprogtone over styr. Teksten er sat i åbne, indrammede blokke på svagt tonet baggrund med let ornamenterede typer, der nok erdekorative, men som ikke nemmer læsningen. Historien er meget velegnet til oplæsning for større børn i julemåneden, men de elever fra 5.-6.klasse, der selv læser den, vil få oplevelsen udvidet vedfordybelse i de mange meget fine illustrationer, der er udført i samme stil som i Innocentis billedbog Rose Blanche. Det er helsides farvebilleder fra kant til kant og enkelte over hele opslag i enomhyggelig naturalismemed et væld autentiske detaljer og sidehistorier. De formidler en spænding mellem et næsten spontant fotografisk udtryk og så fornemmelsen af, at alt i billedet er styret ogtilrettelagt i totalscenerierne uden egentlig handlingscentrum