Lektørudtalelse

Forfatter: Ulla Harne

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Flot udgave i stort format af den berømte fortælling om den gamle, onde og rige forretningsmand Scrooge. Ved juletid opsøges han af sin afdøde partner Marley, som i en række billederkonfronterer ham med hans livs misgerninger. Hvis Scrooge kan ændre sig i den 11. time, kan han befris for at ende som Marley, der for altid må flakke hvileløs rundt og være vidne til det, hansvigtede. Og så fører ånderne Scrooge gennem en række spændende, men også rørende oplevelser, som naturligvis ændrer den gamle stivnakke til sidst. Det er en omstændelig fortælling, i hvert faldfor børn, men den nye oversættelse er let og flydende og har et frisk præg. Bogen er meget smukt trykt og illustreret med pragtfulde nye farvetegninger i næsten fotografisk stil med mange morsommedetaljer. Rigtig mange helsides og desuden nogle stykker over 2 sider, gadebilleder og interiører fra rige og fattige boliger for ca. 100 år siden - her er noget at gå på opdagelse i. Bogen egnersig både til oplæsning for storebørn og voksne, den er en rigtig familiebog, man kan glæde sig til at tage frem år efter år. Anvendelig i både børne- og voksenafdelinger