Der er noget trygt og godt ved Willetts romaner. Man kender det ligesom på forhånd, miljøet, problemerne og personerne: de voksne og modne kvinder, som bøgernes målgruppe også er. Og selvom handlingsskelettet ret beset er banalt og personerne ligeså, fortælles historien med en underliggende uro, som man aldrig kan være sikker på forløses på den gode måde. Kvindeproblemerne og kærligheden er i centrum med alle facetter af utroskab, svigt, forelskelse og sorg - mellem ægtefolk, ex'er, børn, forældre mv., og det er især kvinderne der bliver "klædt på", og dem Willett forstår at beskrive overbevisende. Visioner eller andre livsmuligheder end de traditionelle er der meget få af, det handler om at tro på sig selv og give plads til andre, og forløsningen sker ved afklarende samtaler og lange ture i det malerisk beskrevne engelske landskab. Men man er godt underholdt undervejs med den 48-årige Brigid, hvis ordnede liv forstyrres - af moren, der af nød har taget ophold, af halvsøsteren, som hun altid har pålagt sig selv at hade, af manden, der snart skal pensioneres, og af veninden, der har fortrængt en frygtelig sorg og er ved at gå i opløsning. Og hvorfor ikke gøre sig det behageligt og tage trængslerne som kvinderne i bogen - med en drink ved siden af