Høeg er født 1957, han er litteraturmagister, romanen er hans debut. Og den er bemærkelsesværdigt god, måske ikke til det største publikum, den kræver lidt, men den er sikkert og fascinerendekomponeret og fortalt. - Romanens tema, ja, næsten dens hovedperson er Tiden. Vi griber et par hundrede år tilbage til start: for den stagnerende / hendøende adel er tidens gang en trussel, man vilsætte tiden istå - det opkommende borgerskab vil derimod eje tiden, beherske (frem)tiden. Disse to holdninger bestemmer bogens gang og dens personer. Høeg låner af den fantastiske fortælling, såfolk kan forsvinde ud i det blå, og en kvinde kan gå svanger i årevis - og det fungerer. Kompositionen bliver næsten en række fantastiske fortællinger med indbyrdes sammenhæng, mere sammenhængende,når vi nærmer os vor tid. To tråde spindes sammen i menneske- og tidsbilleder til netop forestillingen om vort århundrede, som den opleves og nedskrives af et af de sidste skud på denne stamme. Hansøger at få holdpå tid og liv gennem denne proces. Skønt nøgternt fortalt rummer bogen flotte passager, der er levende personer og typer, bogen er en fin balancegang, der giver forventninger om,at et egentligt forfatterskab kunne være på vej