Indhold: Inde bagved ansigtet ; En sommerdag på den samme strand ; Han havde gyldentbrune øjne ; Rodede rundt i et jordbærbed ; Rulleskøjtegaden og ; Vi var så små at vi kunne sidde ; Vi er børn men ved det ikke ; Det er et ungdomsbillede ; Der var mus i kælderen ; En vinteraften, strålende af lampeskær ; Der var de korte eftermiddage ; Med det ene ben overkors ; Vi sad ved siden af hinanden ; Det ene øjeblik ; Vi gik i snevejr på fremmede steder, uovervindelige ; Han ville klæde hende ; Han stod midt i gaden ; Næsten en helikopterleg ; Vi havde blå skygger under øjnene ; Mænd siddende i senge ; Du står bag døren ; Øjeblikkene forsvinder aldrig ; Det piskende vejr, den lysende måne ; Dét hus står særligt fuglesværmende ; Isnende formiddag ; Der stod vi ; Sidder på en stentrappe ; Alle byens parker er forladte ; Som om der var et sollys bagved dig ; Måske de aftryk kunne være dine ; Bænkene vi sad på står ; Den forladte tid dukker op igen ; Vi kom ingen steder dén sommer ; Vi gik hjem fra en fest ; Mærker din tunge ; Går i mørke rum ; Der var ikke dage nok ; Dine øjne ser ; Der falder lys men vi er indenfor ; Et andet sted sker der noget smukt ; Han savner ; Der var ingen fremtid forude ; Det venter, det hele ; Morgenlys på mindste vinger ; Vi ved ikke hvor vi er ; Sol gennem de endnu grønne blade ; Han er spinkel mod gulvet ; En fløjten af små grantræer ; Vinden er i festhumør ; Imens bliver dit åndedræt større ; Kold i munden, ventende på din ankomst ; Som at have himlen ; Vinden i bladene ; På en forblæst station, svajende i dine arme ; Stormglæde eller fuglefløjtsforvirring ; De første mange vinternætter ; Fnug knipler hænder over ruderne ; Frakkerne hænger ved siden af hinanden ; Krop mod krop i vinternætters hvælvinger ; Lys sniger sig forbi ; En stjernehimmel ; En sengekant ; Der er de samme suk ; Vi er ved en slags vand ; Han sidder på en sengekant ; Som en stjernenat, allevegne ; Han kommer igen på et suk ; Ulmende forår ; I den nye verden ; Det smukkeste er ikke dét ; Du sidder i en vindueskarm ; Fuglefløjt til at skære sig på ; Der er ild i mine håndled, ikke uden grund ; Vi løb over for rødt ; Det er ikke som at mødes på gaden ; De sene aftner læner ; Som i løb, kroppe i hinanden ; Du har mørkere øjne end ; Ligger i hinandens arme ; Vi går i parker, de slynger ; Din morgenglæde ; Du sidder på en lille taburet ; Dét var en lang lyd du sagde ; Et besvimelsespunkt ; En lille dreng med såret blik ; Du er en urviser ; Hviler mod dit fuglebryst ; Hun har spredte ben ; Hun græder ikke ; Dybt i munden ; Uden paraplyer ; Inde under dynerne ; Du græder som man vander blomster ; Han ligger og strækker sig ; Han er en blind killing ; Han ser hun har ; Som at kunne tale alle sprog, med tungen ; Måne over den sorte park ; Vi går i den mørke nat ; Det lille gisp for enden ; Så selvfølgeligt