Myles roman er rå, direkte og meget personlig. Sproget er stjernen i romanen. Det er poetisk på en ligefrem, rå og abrupt måde. Den personlige og til tider humoristiske stil gør, at man kommer helt ind under huden på Myles. Man kan føle hendes pinlighed, når hun beskriver sin første akavede bogreception, og i den korte fortælling "Popponesset", hvor hun beskriver en gruppevoldtægt hun var udsat for som 18-årig, er det på en direkte, men lidt drømmeagtig måde, der gør stort indtryk. Det er en stærk og utrolig velskrevet udgivelse