Den hvide stribe, som DDR-grænsevagten Hagen Koch malede ved Checkpoint Charlie 13. august 1961, kom til at markere en international brudlinje, som skulle betragtes med gysen af besøgende de kommende 3 årtier. Efter en uge var Muren etableret, men forinden flygtede op til 2600 dagligt. I DDR var holdningen delt. Mange bifaldt Berlinmuren, fordi landet blev drænet for kvalificeret arbejdskraft. Hertil kom, at rige vestberlinere ofte provokerede med deres velstand og lagde beslag på de få resurser, man havde tilbage i Øst. Men alle holdt dog vejret af frygt for en blodig folkeopstand eller et stormagtsopgør. Denne bog fortæller dels om Murens historiske baggrundsramme, dels hvad den betød for almindelige mennesker. I de afgørende døgn følges udviklingen minutiøst bl.a. via nøglepersoner som Ulbricht, Adenauer og Kennedy, især om morgenen 13. august, hvor pigtråden blev rullet ud. Men primært ses begivenhederne i bogen overalt gennem en række almindelige øjenvidner fra begge sider. Næste del af bogen omhandler tiden 1961-89, udviklingen i de to Tysklande og de mange dramatiske og tragiske flugtforsøg. Til sidst får vi et fint indblik i det internationale tøbrud og dramatikken i dage og timer ved Murens fredelige fald 9. november 1989. Et velfortalt alment stykke historie flot formidlet via en spændende velfungerende kombination af personlige oplevelser og grundig faglig research