Denne debutsamling af Dy Plambeck (f. 1980), der er uddannet på forfatterskolen, indeholder fortællende digte fra barndommens land. Temaerne følger erindringsglimt fra familielivet med søskende, bedsteforældre og personer i omgivelserne. Disse temaer knyttes til en barndom som hører fortiden til, men også til et nutidsplan, hvor et usikkert jeg skal finde sit ståsted i et tilsyneladende problematisk parforhold: "...Jeg ved du bliver mere vred hvis jeg siger det til dig/jeg burde give dig ret/og du ville fløjte kampen af./Det er det jeg håber på, forstår du det?/At du tager armene ned igen og siger kom/og vi følges ned ad bjerget. Du behøver ikke tage min hånd..." Dette voksne fortæller-jeg håber på at finde sig selv og at ændre sit parforhold igennem sin skriveproces. Projektet skal lykkes igennem en fastholden af de trygge barndomsoplevelser, som sættes i relation til nutidens usikkerhed. Sproget er holdt i en enkel stil, hvor barndomsbillederne er lette skitser i en humoristisk tone, der også rummer en underliggende tone af alvor. En letlæselig og tilgængelig debutsamling, som lægger an til efterfølgere. Bogbindet er fyldt med lyse, orange sommerblomster på en grøn græsplæne, hvilket supplerer indholdet fint