Maria Helleberg har en stor produktion af bøger om store damer fra historien bag sig. Og det både i skøn- og faglitterær form. Nu er vi i selskab med Danmarks første Margrethe med dronningetitlen, hvor Hellebergs læsere tidligere har kunnet opleve kvindeskæbner lige fra en idealistisk polsk kommunistpige, Lucrezia Borgia, Anna Ancher til Struenses elskerinde, Caroline Mathilde. Ved læsning af denne beretning om "Rigets frue" vil det være en fordel at have en nogenlunde fornemmelse (her taler jeg af personlig erfaring, måtte lige friske op på den historiske ballast), af hvem de mange figurer er, der omgiver Margrethe. Som støtte til den øvelse er der bagerst i bogen både en tidstavle, et stamtræ samt et kort over Margrethes rige. Maria Helleberg har en letflydende pen, men helt ind under huden på vores "lille frue fra Norge", kommer vi jo ikke. Det gør heller ikke noget, der er gjort en solid research. Jeg kan sagtens, - som ved min ungdoms opslugte læsning af både Etlar, Ingemann og Lauring, opleve både middelalderens København, Vordingborg og Oslo, samt fornemme den klamme, mugne luft i en borg, der åbnes for et kongeligt følge. Det er en underholdende historisk roman i bedste farve- og traditionsrige stil. Helleberg er tilbage i genren hos Lucrezias ægteskab (94) og Mathilde, magt og maske (91), som stadig har læsere