Det er "nysgerrighed omkring kunst og kunstnere", der har været udgangspunkt for redaktørerne (begge involveret i Børnekulturcentret i Helsingør) med disse ni interviews, der er redigeret, så spørgsmålene er trukket ud og teksterne derfor fremstår som en slags monologer. "Hvor kommer det fra, hvad er det, der gør kunstnere til kunstnere. Ligger det i generne, det kunstneriske talent? Og hvis det gør, skal der så alligevel noget særligt til i opvæksten?" Og disse spørgsmål har så været styrende for samtalerne og altså de svar, kunstnerne giver. Kunstnerne er valgt, så vi får såvel billedkunstnere som forfattere og en komponist og et teatermenneske med, alle stadig aktive, "midt i selve livsforløbet", så der er ingen synteser men i bedste forstand "ufuldendte historier". Skal man søge noget fælles i disse vidt forskellige beretninger om at blive sig bevidst at man er kunstner, må det ligge i, at man tidligt i barndommen på en eller anden måde føler at være noget særligt, måske at have en særlig position i forhold til livet. Det går i hvert fald igen i flere af disse åbenhjertige og meget læseværdige beretninger fra de 9, der jo for hovedpartens vedkommende er centrale personligheder i tidens kunstliv