De få tusinde overlevende i USA efter viruskatastrofen samles i to lejre om henholdsvis symboler på 'det gode' og 'det onde'. 2. del af trilogien (1. del I dødens skygge 89) foregår mest i den gode lejr, hvor den første naive idealisme sættes på prøver: samfundet skal organiseres (Politi? Bevæbnet? osv.). Også andre væsentlige spørgsmål optager sindene (vil de overlevende gravide føde immune børn?). Også dette mellemspil skildres fængslende og overbevisende, selvom King jo ikke er på sin horror-hjemmebane. Slutbindet fører frem mod den store finale: konfrontationen mellem de to samfund. Trods brug af overnaturlige elementer som fx kollektive drømmesyn og - troede jeg en overgang - kurs mod et religiøst kampskrift, holdes hovedet koldt. King slipper ikke jordforbindelsen, men fortry Iler/forblænder både bogens personer og læseren, og trods happy end er der ikke tale om et klassisk sort/hvidt drama, hvor godt og ondt er entydige begreber. Det positive indtryk af første bind holdertrilogien igennem: En meget god serie, der trods gys og gru kan læses af mange andre end genrens freaks. Flydende oversættelse