Kildekritik

Det er vigtigt, at du er kritisk i forhold til de kilder, du vælger at bruge i din opgave.

4 vigtige punkter du skal være opmærksom på:

  1. Troværdighed
    Er afsenderen troværdig? Det vil sige, benytter de en videnskabelig eller journalistisk metode, hvor alle udsagn er underbygget af fakta?
     
  2. Objektivitet
    Er kildens oplysninger saglige eller fyldt med ladede ord og udtryk?
     
  3. Medie
    Tænk over hvilket medie dine oplysninger kommer fra, for eksempel Wikipedia, Faktalink eller Politiken. Wikipedia kan redigeres af alle og kan derfor ikke nødvendigvis være en sikker kilde.
     
  4. Aktualitet og relevans
    Hvornår er kilden udkommet i forhold til det emne,  du skriver om? Vurdér kilderne baseret på om oplysningerne er relevante og har aktuel værdi.