Indsamling af information

Første skridt i opgaveskrivning er at indsamle relevante kilder og informationer.

Det gør du ved at lave en søgning i en online søgedatabase. I søgefeltet i databasen kan du søge efter forskellige emner. Når du søger, er det godt at være så specifik som muligt, for så undgår du nemlig at få et for stort antal materialer at vælge imellem. Det er en god idé, at gøre dig nogle tanker om, hvilken slags kilde du søger. I bibliotekets egen søgebase kan du afgrænse søgningen med forskellige kategorier, f.eks. materialetype (avisartikel, bog, dvd m.m.), genre eller emneord. Brug kategorierne eller søg på præcise emneord fremfor at søge bredt med ord som ”krig”, ”historie” eller ”klima”. 

 

4 vigtige baser som du skal kende til:

 

Bibliotek.dk 

Her kan du søge biblioteksmaterialer fra hele landets biblioteker. Du kan bestille materialerne hjem til dit eget bibliotek. 

> Gå til Bibliotek.dk

 

Forfatterweb

Her kan du læse forfatterportrætter af både danske og udenlandske forfattere og finde artikler om perioder, genrer og temaer i den danske litteraturhistorie. 

> Gå til Forfatterweb.dk

 

Faktalink

Her kan du læse artikler om forskellige aktuelle emner og tematikker.

> Gå til Faktalink.dk

 

Infomedia

Her kan du læse avisartikler fra danske aviser. Infomedia kan kun bruges fra bibliotekets pc'er eller bibliotekets wifi. Mange af artiklerne kan dog også findes i Fredensborg Bibliotekernes egen søgebase med mulighed for at læse artiklerne uden at gå til Infomedia.

> Gå til Infomedia.dk