Gode bøger til dig som forælder

At være forælder til en teenager er ikke altid nemt og man kan være fyldt med spørgsmål omkring, hvordan man på bedst mulig vis håndterer de forskellige problemstillinger, der kan dukke op. Måske oplever du, at dit barn ikke åbner sig op overfor dig på samme måde som tidligere, måske diskuterer I meget eller måske er dit barn stresset over sin hverdag?

Biblioteket ligger inde med bøgerne du kan læse for at blive klogere på din teenager – og de bøger du kan stikke din teenager i hånden, så han eller hun kan blive klogere på sig selv.