Faste aktiviteter for børn og forældre

Børnebiblioteket afvikler med jævne mellemrum forskellige aktiviteter med faste koncepter og forskellige målgrupper. Hold øje med denne side for at se, hvad du kan opleve i øjeblikket.

Eventyrtime
Eventyrtime

Vi afholder løbende eventyrtimer med formålet om at udvide børns læring og ordforråd gennem leg og dialogisk læsning. Alle eventyrtimer tager udgangspunkt i en specifik bog. Eventyrtimerne er for forskellige aldersgrupper. Du kan holde øje med datoer for kommende arrangementer her.

Ulvetime
Ulvetimen

En aften i fællesskabets ånd med hygge og læring på programmet. Ulvetimen er et aftenarrangement henvendt til børn og deres forældre. Vi indleder altid aftenen med en sjov og lærerig aktivitet, hvorefter vi spiser fællesmiddag. Hold øje med datoer for kommende ulvetimer. 

Barselscafé
Barselscafé

Vi afholder løbende barselscaféer med forskellige temaer. Til hver barselscafé vil der være oplæg fra en specialist. Du kan holde øje med datoer for kommende arrangementer her.

Legeudstilling
Legeudstilling

Vi har altid en legeudstillingstående i børnebiblioteket, og dem er børnene altid velkomne til at lege på og med. Legeudstillingerne bliver løbende skiftet ud mellem vores tre biblioteker og for tiden roterer Cirkeline, Den lille Rødhætte og Prinsessen på ærten.