Foto: Ramona Macho © Fotograf: Arne Jensen
Foto: Ramona Macho © Fotograf: Arne Jensen

Oplev en drag queen læse op af billedbøger på Humlebæk Bibliotek

Den 19. juni er der oplæsning for børn af billedbøger med en ægte drag queen ved navn Ramona Macho.

Lørdag den 19. juni klokken 11 kan man på Humlebæk Bibliotek opleve en ikke helt almindelig oplæsning af billedbøger. Oplæsningen varetages nemlig af Ramona Macho, som er drag queen. Hun vil tage sine yndlingsbilledbøger med og læse højt af dem for de 3-7-årige og deres voksne ledsagere i en halv times tid. Bagefter vil der være mulighed for at få taget et billede sammen med Ramona Macho.

Performancekunstneren Ramona Macho har optrådt i 20 år i mange forskellige sammenhænge, og har blandt andet læst eventyr op for børn, i forbindelse med den årlige GayPride og har været værtinde ved ”Glad”- teater festivalen. En teaterfestival med udviklingshæmmede skuespillere.

Ramona er desuden frontfigur i ”Ramona og Ungdomskoret”, som i en årrække har haft gudstjenester/koncerter i Enghave Kirke, og som i 2020 blev nomineret til en LGBTQ-kulturpris.

 

”På Fredensborg Bibliotekerne har vi valgt at sætte fokus på FN’s verdensmål set ud fra et dansk barns perspektiv,” siger leder af Fredensborg Bibliotekernes børnefagteam Maria Björnsdóttir. ”I det første halvår af 2021 har vi fokus på verdensmål nr. 5: Ligestilling mellem kønnene. Vi håber på at kunne udfolde verdensmålet på en interessant, lærerig og måske endda sjov måde igennem arrangementer for børn i forskellige aldersgrupper og familier. Med disse håber vi på at kunne koble nogle spændende og sjove aktiviteter her og nu med en spirende bevidsthed om, at hvad vi siger, gør og tænker i dag har en stor betydning for fremtiden.”

Selvom arrangementet er målrettet de 3-7-årige er andre også velkomne, hvis man er interesseret i at møde Ramona Macho.

Det er gratis at være med ved arrangementet, men man skal tilmelde sig her:

Hent dine billetter til arrangementet