Lån en sprogkuffert med hjem

Bibliotekets Sprogkufferter gør det sjovt for børn og deres voksne at læse og lære sammen.
Sprogkufferten er et forskningsbaseret værktøj til læring og sprogstimulering, og hver eneste af vores kufferter har aktiviteter til både forældreinddragelse og alle læreplanstemaerne. 
Kufferterne er fulde af sprog, leg og læring. De inviterer både til dialogisk læsning, hvor børnene inddrages i selve læsningen med spørgsmål og samtale, og til tematisk sprogarbejde med ideer til, hvilke aktiviteter I kan lave for at komme omkring emnet med alle sanserne og ud fra alle læreplanstemaer.

Sprogkufferter gør det let og sjovt at komme i gang med sprogarbejdet i praksis. De indeholder bøger, konkrete genstande, sange, remser, forslag til fokusord, lege og aktiviteter samt vejledninger til det pædagogiske personale og forældre.
 
I får størst muligt udbytte af sprogkufferten, hvis den kun er fremme, når I bruger den aktivt i fællesskab. Det skærper nemlig børnenes opmærksomhed og nysgerrighed om det, der skal ske.
 
OBS! Vær opmærksom på, at kufferten kan indeholde genstande, der ikke er godkendt som legetøj til 0-3 år.
 
Vi har 7 kufferter med forskellige temaer, som I kan låne med hjem. Læs mere om hver enkelt kuffert, og reservér dem herunder.
 
 
 

Sprogkufferter til de 2-4 årige:

 

Sprogkufferter til de 2-6 årige:

 

Sprogkufferter til de 3-6 årige:

 

Sprogkufferter til børn fra 4 år: