IT-Cafeen er tilbage på Humlebæk Bibliotek

Tirsdag den 11. maj genåbner IT-Cafeen og du kan igen få hjælp til din computer, tablet og smartphone.

Fra den 11. maj og hver tirsdag mellem 14:30 og 16:30 - bortset fra skoleferierne - kan man igen gå på biblioteket i Humlebæk og få hjælp til, når teknologien driller. De frivillige it-hjælpere vil her sidde klar til løse problemer med blandt andet iPhone og iPads og andre smartphones og tablets, ligesom man kan tage den bærbare Windows-pc med og få de it-kyndige til at assistere.

Adgangen til selve biblioteket er betinget af, at man kan fremvise et gyldigt coronapas. Passet kan være dokumentation for færdig vaccination mod covid-19, en negativ test, der er højst 72 timer gammel, eller dokumentation for overstået infektion med covid-19 inden for de sidste 180 dage.

Hvis et coronapas ikke er en mulighed, oplyser Peter Ludolph fra it-caféen, at man i stedet kan få hjælp derhjemme. Kontakt Peter Ludolph for at høre nærmere om dette.

> Find kontaktoplysninger for Peter Ludolph og læs mere om it-caféen