HjerneSMART med Biblioteket - UDSOLGT

Fredensborg Bibliotekerne inviterer i samarbejde med Humlebæk Dagcenter til hjerne-træningen for alle, som har lyst til fysisk, mental og socialt stimulation og samvær. Sammen skal vi træne hjernen med øvelser, gymnastik, oplæsning, samtalesalon og meget andet godt.

ALLE PLADSER ER DESVÆRRE OPTAGET

Forløbet vil være i to dele, hvor første del vil indledes med at deltagerne prøver kræfter med SMART-træning. SMART-træning er en ny, sjov og humørfyldt form for træning, hvor det handler om at blive bedre til at huske, at få et bedre overblik og forbedre motorikken. Gennem fysiske øvelser, der kobles op på farver og ord, kan du træne hjernen til at få bedre hukommelse og fokus. SMART træning er ikke fysisk krævende, og alle kan være med.

Anden del vil bestå af en "hjernesmart biblioteksaktivitet". Det vil blandt andet være oplæsning og samtale fra f.eks. bogen "Tænkepauser - hjernen", samtalesaloner om hjernen, hukommelse, erindringer mv. og hjernequiz. Biblioteksaktiviteterne vil også spille en stor rolle ift. at skabe nye sociale fælleskaber mellem deltagerne.  

Hele forløbet kickstartes torsdag den 10. september med et spændende foredrag om hjernens opbygning og funktion, hvor små øvelser til hjernetræning også vil blive præsenteret. 

Derefter kører forløbet fra onsdag den 16. september og til og med onsdag den 11. november (efterårsferien uge 42 undtaget).  Det foregår onsdage kl. 13-15.30 på Humlebæk Bibliotek. Forløbet henvender sig til aldersgruppen 60+. Det er gratis at deltage, men først-til-mølle princippet gælder. 
 
Ønsker du at deltage i hele forløbet, så skriv til timi@fredensborg.dk - tilmeldingen åbner i uge 28. 

 

Tilmelding KUN til foredraget den 10. september
 

Materialer