Foto:Folkestyre, eliter og folk
Foto:Folkestyre, eliter og folk

Folkestyre, eliter og folk

I et spændende foredrag fortæller journalist Lars Olsen om politisk opbrud og populisme i Europa, om flygtningekrise, sparepolitik i EU og social utryghed – og om de særlige træk i Danmark. Hør mere om folkestyre, eliter og folk den 2. oktober kl. 19 på Humlebæk Bibliotek.

Lars Olsen vil i foredraget tage udgangspunkt i sin bog ”Det forsvunde folk”, hvor han gennem analyser fra Danmark og udlandet beskriver en stadig stigende mistillid til politikerne. Ifølge Lars Olsen oplever store samfundsgrupper, at levevilkårene og trygheden er under pres, uden at vi diskuterer det i medier og politik. Andre ser, at en reformramt velfærdsstat ikke yder den forventede støtte til de trængte. Resultatet er, at der skabes nye brudflader mellem eliter og folk. 

Til foredraget vil Lars Olsen fortælle mere om disse års politiske opbrud i Danmark såvel som i resten af Europa. Om det folkelige oprør, en øget folkelig utryghed og de eliter, der protesteres imod - og diskutere, hvordan vi kan genskabe tryghed og tillid i samfundet.

Foredraget foregår tirsdag den 2. oktober kl. 19-21 på Humlebæk Bibliotek. 
Billetprisen er 50 kr.