Den Store Tryllenørd kommer til Nivå Bibliotek

I september kommer Den Store Tryllenørd forbi Nivå Bibliotek med en sjov og magisk forestilling.

Lørdag den 12. september kan børn på 3-7 år lade sig fascinere af tryllerier, når tryllekunstneren, som blot er kendt under navnet den Store Tryllenørd, fremfører sin magiske og sjove forestilling på Nivå Bibliotek klokken 11-11.40. 

Der er dømt ren magi blandet med en masse sjov og ballade, når Tryllenørden svinger tryllestaven i biblioteket - og han er endda så glad for bøger, at han har flere af dem med i sin forestilling. 

Det magiske element, den fjollede humor og interaktiviteten i forestillingen gør, at de små ikke mister koncentrationen undervejs - der er sjov og rabalder hele vejen i gennem.

Det er gratis for børn at se forestillingen, mens en voksenbillet koster 25 kroner. Billetter hentes via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside. 
 

Tilmelding til Den store Tryllenørd