Brætspil til udlån på biblioteket
Brætspil til udlån på biblioteket

Bibliotekerne har nu også brætspil til udlån.

Nu kan spilleglade børn og familier hygge med bibliotekets nye brætspilssamling, både på biblioteket og hjemme i stuen.

Det behøver ikke alt sammen være computerspil. Nu får brikker, kort og terninger en renæssance på Fredensborg Bibliotekerne. I kølevandet på vores hyggelige brætspilsarrangementer for børn og unge her på bibliotekerne, har vi nu anskaffet en rigtig fin samling af spændende, sjove og udfordrende spil og brætspil for børn i alle aldre. Du kan bl.a. finde brætspillene ”Camel Up”, ”Shadow Master” og ”Catan” i vores samling, eller hvis du er mere til kortspil kan du prøve spillet ”Solo” der minder lidt UNO eller det western inspirerede kortspil ”Bang!”.

Så hvis man synes, at det er blevet lidt kedeligt med Ludo og Matador, kunne det måske være en idé at kigge forbi et af kommunens bibliotekeren af vores afdelinger, for at se om der ikke er et nyt brætspil, familien kan samles om derhjemme. Eller man kan finde en hyggelig krog på biblioteket, hvor man kan dykke ned i et af vores nye spil og finde ud af om det kan få spilleglæden frem igen – i så fald, kan det også lånes med hjem.

Det også muligt at låne puslespil og andre sjove spil for de mindste.

Du skal forbi Nivå- Humlebæk- eller Fredensborg Bibliotek for at prøve de forskellige brætspil og spil, Kokkedal Cafébibliotek har ikke sin egen samling, så her skal man reservere spillene til afhentning ligesom med vores andre materialer

Tags
Materialer