eReolen
eReolen

Antal lån på eReolen sat ned

Fremover kan man kun låne tre bøger om måneden på eReolen - plus det løse.

Fredensborg Bibliotekerne har været nødt til at nedsætte kvoten af månedlige lån på eReolen til tre per person. Biblioteket betaler for hvert lån, der bliver foretaget, og tjenesten er blevet så populær, og har fået så mange nye brugere, at de afsete midler på budgettet ikke ville slå til med det tidligere antal tilladte lån.

Vi skal dog gøre opmærksom på, at der findes en række titler, som man altid har mulighed for at låne - de såkaldte blå titler. De tæller ikke med i den månedlige kvote. Det kan man læse mere om på eReolen.